Der findes forskellige klasser af terapeutiske lasere (typisk Klasse 3B og Klasse IV). Forskellen ligger primært i deres effekt (watt), hvilket påvirker, hvor dybt lyset kan trænge ind i vævet, og hvor hurtigt en behandling kan udføres. En højere effekt kan give en dybere og hurtigere behandling. Klasse IV er de stærkeste.
Jeg bruger en LUMIX® CPS (Continuous, Pulsed, Superpulsed). Denne er en innovativ klasse IV laser, der adskiller sig markant fra traditionelle terapeutiske lasere. Hvor almindelige lasere ofte kun arbejder med én bølgelængde, kombinerer LUMIX® CPS flere teknologier i ét system for at give en mere dybdegående og effektiv behandling.
Et særligt kendetegn ved LUMIX® CPS laser er dens evne til præcist og sikkert at stimulere akupunkturpunkter på dyret. Med denne teknik kan jeg målrette behandlingen mod kroppens energibaner og opnå markant smertelindring og forbedret helingsrespons – helt uden brug af nåle til de hunde der er for sensitive til nåle.