Nej dit dyr skal ikke bedøves/sederes ved en kiropraktisk behandling. Jeg ved at der er nogle der gør det. For mig er det dog vigtigt, at jeg kan se hvordan dit dyr responderer på kiropraktik. Jeg bruger dit dyrs signaler til at finde ud af, hvor det gør mest ondt, og hvor ondt det gør i forhold til sidst. Derved kan jeg vurdere, hvordan kiropraktikken virker. Hvis dit dyr sederes / bedøves har jeg ikke samme mulighed for at vurderer dets smerter, samt hvordan det responderer.

For meget angste dyr kan du give noget beroligende hjemme inden I kommer. Kontakt mig på forhånd hvis du tænker dette er nødvendigt. Jeg vil dog helst have at din hun kommer “upåvirket” første gang, da det giver en bedre indikation af din hunds smerter.

De fleste angste hunde har det bedre med at komme her hos mig end på klinik. Dette skyldes at lokalet ligger i mit private hjem og der derfor ikke lugter af dyrlæge. Jeg opfordrer til at vi prøver første gang uden beroligende hjemmefra og ser hvordan din hund tager oplevelsen. Hvis den på trods af det hele stadig er meget angst, kan vi inddrage dette i vores behandlingsplan.