Kiropraktik kan give en kortvarig smerte, når jeg trykker og justerer de steder, hvor dit dyr har ondt. Det er dog kortvarigt og efter de få sekunder vil dyret have mindre smerter end før behandlingen. Hvis du selv har prøvet kiropraktik, fysioterapi eller massage kender du selv til det – det kan gøre ondt mens det står på, men efterfølgende er det meget bedre. Hvis vi kobler kiropraktikken med laserterapi eller ultralyd, vil dit dyr have en bedre oplevelse, idet laser og ultralyd har en smertestillende effekt.