Antallet af kiropraktik-behandlinger er unikt for hver patient. Hvor mange gange dit dyr skal have kiropraktik afhænger for eksempel af hvad det fejler, hvor længe der har stået på (er det akut eller kronisk) og hvordan dit dyr responderer på kiropraktikken.
Jeg laver kun skræddersyede forløb, så første gang giver jeg mit bedste bud på hvor mange gange jeg tænker dit dyr har brug for. Typisk starter vi med en behandling om ugen i 3-4 uger. Hvis der er tale om en akut skade, kan der blive tale om 2 gange om ugen de første par uger. Hernæst øges intervallet gradvist til din hund er færdigbehandlet eller kommer på en vedligeholdelsesplan.